Bestyrelsen
Aktivitetsniveauet i bestyrelsen har været meget lavt – i skarp kontrast til verdenen udenfor vores lille oase. Bestyrelsen har kun afholdt to bestyrelsesmøder frem til denne generalforsamling. Referaterne vil kunne findes på hjemmesiden (Tak, Signe).
Økonomi
Vi har styr på økonomien, og den eneste udfordring vi har haft, skyldtes formandens manglende rettidige forlængelse af foreningen hos selskabsstyrelsen og den der af følgende ophævelse af vores bankaftale. Det gav lidt udfordringer efter Nytår, men foreningen er nu genfødt.
Vi har i skrivende stund endnu ikke modtaget den nye grundværdiberegning og ved derfor endnu ikke om beregningsgrundlaget for fællesarealerne er korrekt. Heldigvis har vi i foreningen en ekspert på området til vores disposition. David (5E) har lovet at bistå når vi på et tidspunkt modtager vurderingen og måske får brug for at benytte klagemuligheden.
Fællesarealer og havedage
Vi lykkedes med at få gennemført de obligatoriske havedage, og i år også med hyggelig solbeskinnet fællesspisning på Torben og Inges terrasse. Et tema på årets generalforsamling er jo som meddelt kommunens ”generøse” tilbud uden prisseddel om vedligeholdelse og snerydning af vores private fællesvej. Ser frem til en interessant diskussion om det emne.
Tak til alle for endnu et år med alt for lidt hyggeligt samvær, men med stor opbakning og indsats i stort og småt.
Virum den 23. februar 2023
Stig Lumbye (3C)