Generalforsamling fredag d. 22. februar 2019
Alle husstande repræsenteret.
Formanden bød velkommen, og påtog sig dirigent- og referentopgaven.
 
1. Dirigent: Stig (3C), Referent: Stig (3C)
 
2. Formandens beretning:
Stig oplæste årsberetningen. Findes ligeledes på hjemmesiden. Beretningen blev godkendt.
 
3. Forelæggelse af regnskab ved Klaus
Klaus beklagede den sene fremsendelse og den manglende revision. Klaus gennemgik det ureviderede regnskab for året. Finn og Klaus vil snarest muligt gennemføre revisionen. Regnskabet blev godkendt med forbehold for revisionens udfald. Det endelige regnskab vil kunne findes på hjemmesiden.
 
4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
Vedtægtsændring af §22
Finn (3A) motiverede forslaget: Der blev i 1990 udarbejdet en haveplan for området omkring Spejldammen, som også indeholder forslag om hække op til 180cm. Forslagsstilleren har et ønske at have muligheden for at sikre privatliv på terrassen mv.
Efter debat og kommentering blev forslaget frafaldet af forslagsstilleren mod at rododendron ml. 5B og 5C nedskæres til max. 180cm ved førstkommende lejlighed.
Klaus (5F) uddyber hans fremsendte kommentar til forslaget: Brugsret er altid tidsbegrænset (jv. Udstykningsloven), og en ændring af vedtægterne vil derfor ikke kunne tinglyses. Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at få vedtægterne gennemgået vedrørende fornyet brugsret og flertalsbeslutninger. Ydermere ønskes muligheden for at omdanne eksklusive brugsret til individuelt ejerskab undersøgt af bestyrelsen.
 
Trimning af Piletræ
Generalforsamlingen bekræftede den allerede besluttede trimning af piletræet ved Spejldammen af hensyn til de nærmeste beboeres gener og træets overlevelse generelt. Foreningen har modtaget tilbud fra Tree Care på dette arbejde kr 12.250, hvorfor generalforsamlingen besluttede at forhøje det fremsendte budget med kr 6,250 (se nedenfor).
 
5. Forelæggelse og godkendelse af budget
Kontingentet foreslås fastholdt på 3300kr/kvartal med en lille nedgang i kassebeholdningen ved udgangen af 2019. Udgiften til snerydning budgetteres som samlet post for hele foreningen, hvorfor det ikke vil være muligt at benytte hjemmeservicefradraget. Det fremsendte budget korrigeres for yderligere 6250 dkk til beskæring af piletræet ved Spejldammen. Beskæring af pilen i skellet til 7A vil vi forsøge at klare på en havedag. Budget blev med den ovennævnte tilføjelse godkendt enstemmigt under bifald. Det endelige budget vil være at finde på hjemmesiden.
 
6. Valg af bestyrelsens formand, kasserer og medlemmer
Bestyrelsen modtog genvalg.
 
7. Valg af revisor
Finn modtog genvalg under bifald.
 
Eventuelt:
Havedage: søndag 5. maj, lørdag 24. august (sommerfest), søndag 10. november.
Generalforsamling: fredag d. 28. februar 2020
 
Fejning af veje: Hans Henrik snakker med Sylvest om at få fejning af vejene inkluderet i snerydningsaftalen.
 
Styr på håndværkere (læs: brønd ved vendeplads): Er blevet lovet udbedret snarest.
 
Regnskab og budget gøres tilgængeligt på hjemmesiden sammen med referatet fra generalforsamlingen.
 
Den 6. februar er der borgermøde omkring planerne for Virum. 5C deltager.
 
Mødet hævet kl. 20.49.
 
Tak til 5F for at lægge hus til og tak for det fine traktement
 
Virum, 24. februar 2019/Stig
Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 // webmaster Signe Nørregaard