Generalforsamling fredag d. 23. februar 2024

Afholdt i 5D. Alle husstande repræsenteret.
Formanden bød velkommen, og påtog sig dirigent- og referentopgaven.
 
1. Dirigent: Stig (3C), Referent: Stig (3C)
Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
 
2. Formandens beretning:
Årsberetning blev aflagt. Findes ligeledes her på hjemmesiden.
Beretningen blev godkendt.
 
3. Forelæggelse af regnskab
Generalforsamlingen godkendte regnskabet. Pga. den store usikkerhed omkring grundskyldsskatterne fastholder vi budgettet og skaber derved en ”reserve” til evt. efterbetalinger og andre aktiviteter jf. pkt. 4.
Regnskabet findes her på hjemmesiden.
 
4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
Forslag til pleje af Spejldammen udarbejdet af Jo (5C). Jo gennemgik de forskellige muligheder. Der er ikke nogen mirakel-kur. Det blev vedtaget at afsætte 15.000kr i budgettet til ekstern hjælp, så længe det er indenfor den samlede budgetramme vedtaget under pkt. 5. Jo vil fortsat forsøge at finde udbyder, som kan påtage sig opgaven. Opgaven kan om alle omstændigheder ikke sættes i gang før midt i maj af hensyn til dyrelivet i søen.
 
5. Forelæggelse og godkendelse af budget
Kontingentet foreslås fastholdt på 7.800kr/halvår.
Betalingsterminer: 7,800 15. juni og 7.800 15. december. Der indbetales 300kr/hus til kloakkassen d. 15. juni (3A,3B,5A,5B,5C,5D).
Budgettet blev godkendt enstemmigt.
Det endelige budget vil være at finde her på hjemmesiden.
 
6. Valg af bestyrelsens formand, kasserer og medlemmer
Formand, medlemmer modtog genvalg. Alle valgt under bifald.
 
7. Valg af revisor
Morten (5C) modtog valg under bifald. En stor tak til Finn for hans vedholdende og omhyggelige indsats gennem mange år.
 
Eventuelt:
David (5E) gav en kort gennemgang af forløbet omkring grundskyldsvurderingen, som jo heldigvis har fået et lykkeligt udfald ved en betragtelig nedsættelse af vurderingen fra 32mio. til 1,8mio. En kæmpe tak til David for en uforlignelig indsats.
 
Alex har tilbudt at agere ”haveudvalg” så der er en plan for havedagene før vi mødes på vendepladsen.
 
Havedag: søndag d. 21. april, havedag/sommerfest: lørdag d. 10. august, havedag/pegedag: søndag 27. oktober.
 
Generalforsamling: fredag d. 28. februar 2025.
 
 
Virum, 23. februar 2024/stig
Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 // webmaster Signe Nørregaard