Referat fra generalforsamlingen i Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5, 27. februar 2009

AGENDA

  • 1. Valg af dirigent/referent
  • 2. Formandens beretning om det forløbne år
  • 3. Forelæggelse af regnskab
  • 4. Forelæggelse og godkendelse af beplantningsplan- og vedligeholdelsesplan
  •     for fællesarealer. (Haveudvalget)
  • 5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
  • 6. Forelæggelse og godkendelse af budget
  • 7. Valg af bestyrelsens formand, kasserer og medlemmer       
              ◦ Hans Henrik
              ◦ Anda
              ◦ Signe
               ◦ Sten
  • Valg af bestyrelsessuppleant
  • 8. Valg af revisor: Finn
  • 9. Eventuelt: Fastlæggelse af datoer for arbejdsdage, evt. sommerfest og
  • næste års generalforsamling.
Ad punkt 1. Aksel blev valgt til dirigent og Sten blev valgt til referent.

Ad punkt 2. Beretningen er vedlagt her.
Beretningen blev godkendt.
Referater fra bestyrelsesmøder udsendes fortsat efter udtrykt ønske på generalforsamlingen.
Udenfor beretningen blev det bemærket at flere havde set eller haft besøg af rotter. De skal anmeldes til kommunen, når de ses.
Der mangler i den forbindelse et dæksel ud for garagen til 5F. Det bedes genetableret.

Ad punkt 3
Anda redegjorde for regnskab og budgetforslag.
Regnskabet: Sidste års store afsættelser til kloak blev ikke aktuelle.
Det gav basis for et overskud på 2008 regnskabet.
Noten fra revisoren på det reviderede regnskab vedrører to regninger, til hhv. skov dør og elregning, der var havnet hos Lone og ikke kom videre til kassereren.
Sagerne er nu ude af verden.
Ejendomsskatten medførte en debat om muligheden og det hensigtsmæssige i at
udmatrikulere fællesarealer fra foreningen. Sagen er tidligere undersøgt. Den gang kunne det ikke lade sig gøre.
Regnskabet blev herefter godkendt.

Ad punkt 4. Haveudvalget.
Haveudvalget redegjorde for de indhentede tilbud på udførsel af diverse haveopgaver.
For eksempel kan vi få klippet hele plænen til en overraskende høj pris for 2.990 kr pr gang.
Vi er også på den baggrund glade for vores nuværende gartner ordning med Erik og Inge.
Pasning af hækkene omkring Jans hus medførte en del debat. Beslutningen blev i sidste ende, at hækkene klippes ned til en noget lavere og mere vedligeholdelsesvenlig højde på max 180 cm. Jan selv tilbød at klippe hækkene ned til denne højde. Hækkens bredde skal under alle omstændigheder klippes ind med en side ad gangen pr år.
Herefter klippes disse og alle andre hække indtil videre af den fælles gartner.

Ad punkt 5. Forslag fra bestyrelsen.
Hjemmesideetablering blev besluttet ud fra Signes glimrende oplæg og med Signe som
styrende på strukturen og under navnet Spejldammen. Driftsramme er på nogle hundrede
kroner pr år.
Kalender for de aftalte arrangementer i foreningen skal med.

Forslag om at se nærmere på plæneklipper-robot blev vedtaget. Der investeres intet før
nærmere gennemgang er foretaget.
Flere forhold skal overvejes:
           • Placering af ladestation
           • Strømforbrug og separat måler eller på eksisterende kloakmåler
           • Hvilken styringsmodel der skal anvendes (kabel eller GPS)
Der arrangeres om muligt en demo på vores grund. Sten har bolden. Efter at flere medlemmer havde set på priser og kapaciteter blev det konkluderet, at vi nok skulle regne med at anskaffe klippeudstyr for omkring 20.000 kr.

Forslaget om gebyrer ved for sen betaling blev forkastet.
Jan redegjorde for antallet af for sent betalende medlemmer gennem de år, hvor han og Lone sad med regnskabet. Det viste sig at være sket 247 gange efter Jans optælling. Jan fortalte også, at visse medlemmer gennem tiden havde fået henstand med betaling fra kasseren. Det var nyt for de forsamlede. Jan fortalte, at han snart ville være økonomisk på benene igen og Jan lovede at sende en mail til bestyrelsen om, hvornår han betaler de skyldige 4 kvartalsydelser.

Når der alligevel udsendes referater fra bestyrelsesmøderne, kan det ved samme passende lejlighed fremgå hvordan betalingsstatus er på kontingenter.

Forslaget om betaling ved enkeltvise fravær på havedagen blev vedtaget med 400 kr. pr gang. Subsidiært kan der aftales en anden passende arbejdsopgave med bestyrelsen. Det blev i den forbindelse præciseret at det er OK, at en husstand kun stiller med en enkelt person pr. havedagen.

For at undgå uklarhed om, hvor haveaffald nærmere placeres i ”Fjernøsten” udarbejder Anda skilte, der sættes op på stedet.

Forhold om havedag og haveaffaldssortering bliver indskrevet i velkomstfolderen ligesom de skal fremgå af den nye hjemmeside.

Knud havde fremsendt forslag pr mail om positiv belønning ved for tidlig betaling. Der var
enighed om at imødekomme forslaget. Hvis Knud derfor betaler et årskontingent forud, vil
han blive tildelt en niende-del af de renter foreningen får tilskrevet på et år.

Formuleringen om ”Ved akutte sager skal beboerne så vidt muligt orienteres inden der
disponeres midler udover bestyrelsens beføjelser” blev vedtaget. Den præcise formulering udarbejdes af ”Lovudvalget” ved Finn og Hans Henrik.

§7afsnit 1 Elektronisk udsendelse af indkaldelse til generalforsamling blev godkendt.

Piletræer ved Spejldammen.
Der beskæres ikke i år med hjælp udefra, men det forsøges at skære de lange lianer af ved at benytte den store stige.

Forslaget til fælles arbejdsdage vedtaget, således at
1. arbejdsdag er 19. april.
2. arbejdsdag er 20. juni med mulighed for grillstegt lam, hvis der viser sig stemning for
det.
3. arbejdsdag er 8. november med tilhørende pegedag.

Torben blev indvalgt i sommerfestudvalget og kan delegere opgaver i nødvendigt omfang.

Næste generalforsamling afholdes 26/2 2010. Stedet ligger ikke fast. Kandidater kan frit
melde sig

Ad punkt 6. Budget.
Til trods for at Anda ble’ ke’ a’ et fremlagde kassereren budgetforlaget.
Det blev besluttet at det endelige budget med præcise poster udarbejdes af Anda.
Årsudgifterne sættes til ca. 80.000 kr med pæne runde tal på de enkelte poster.
For at få et billede af forventelige kloakudgifter blev det besluttet, at Finn undersøger, hvor
store udgifter der må påregnes til udskiftning af olie på lejerne til kloakpumperne.

Ad 7 Valg af bestyrelse
Signe indgår ikke længere i bestyrelsen.
Inge blev nyvalgt.
Hans Henrik, Anda og Sten blev genvalgt.
Marianne blev valgt som suppleant.

Ad 8 Valg af revisor
Finn blev valgt til revisor.

Ad 9 Eventuelt
Det blev oplyst at storskrald afhentes af kommunen hver 14. dag.
Affaldet afhentes kun hvis det stilles helt ud på Egholmsvej. Dette for at undgå kørsel med de store køretøjer på den lille vej.
Dirigenten blev takket for at have udvist god ro og orden hvorefter det kunne konstateres at klokken havde passeret midnat.

Tak til Hanne og Hans Henrik for endnu en gang at have lagt hus til og for det meget fine
traktement.


Referent Sten, 5E
Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 // webmaster Signe Nørregaard