V E D T Æ G T E R
For Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 (§17-29)
§17
Hvor to ejendomme har fælles væg i skel, er begge ejere forpligtet til at
opretholde væggen, således at den til enhver tid kan opfylde de nugældende
krav til beskyttelse mod brand og støj.
§18
Brugsret til fællesarealer, der ligger vinkelret på den enkelte parcels,
(ekskl. matr.nr.3afl), skel mod Spejldammen og privat vej - jvf. vedhæftede
kortbilag markeret med rødt - indehaves udelukkende af ejeren af det
pågældende matrikelnummer.
Fællesarealer omfattet af denne paragraf må kun ændres i fremtoning og/eller
beplantning af foreningen i henhold til beplantnings- og vedligeholdelsesplan
for fællesarealer vedtaget på den ordinære generalforsamling.
Om brugsretsarealerne gælder det, at ønsker en husstand ændringer på sin
brugsret - herunder ændret beplantning eller belægninger - skal disse ønsker
skriftligt meddeles til alle husstande og bestyrelse med en acceptfrist på 4 uger.
Hvis 2/3 af de afgivne svar giver accept kan arbejdet udføres. Husstanden
betaler selv for de ønskede arbejder
§19
Samtlige medlemmer skal respektere, at de til matrikelnumrene 3afn og 3afm
hørende terrasser er opført på fællesareal ud i Spejldammen, og tilsvarende
gælder de til matrikelnumrene 3afo og 3afp hørende terrasser ud til kanten
af Spejldammen.
De til matr.nr. 3afn, 3afm, 3afo og 3afp hørende terrasser er ikke omfattet af
beplantnings- og vedligeholdelsesplan for fællesarealer, men arealerne under
terrasserne er omfattet af denne. Al form for vedligeholdelse af den enkelte
terrasse påhviler indehaveren af brugsretten
§20
Adgang til det østlige fællesareal mellem den private vej og Sorte Mose, må
udelukkende foregå ad den private vej.
Adgang til fællesarealet mellem Spejldammen og Geels Skov, må kun foregå
ad indgangen mellem matr.nr. 3afr og matr.nr. 3afl.
§21
Samtlige medlemmer skal respektere, at indkørsler til matr.nr. 3afo og 3afq er
placeret på fællesareal - på vedhæftede kortbilag skraveret med grønt - således
at brugsret alene tilfalder ejerne af disse matrikelnumre.
De til matr.nr. 3afo og 3afq hørende indkørsler er ikke omfattet af beplantnings-
og vedligeholdelsesplan for fællesarealer. Al form for vedligeholdelse af den
enkelte indkørsel påhviler indehaveren af brugsretten.
§22
Afgrænsning af de enkelte matrikelnumres brugsretsområder må - bortset fra
eksisterende hegn - kun foretages med enkelt, spredt busk/træbevoksning i en
højde af maximum 1,2-1,5 meter, således at området stadig har præg af åbent
landskab, og der må således ikke opsættes nogen form for hegn, hæk eller
lignende.
Af hensyn til områdets ensartethed, skal evt. farve- og materialevalg på mur-,
teglsten- og træværk forelægges og godkendes af generalforsamlingen.
Undtaget herfor er matr. 3afl og 3afk.
§23
Arealet mellem matr.nr.3afl (hovedejendommen) og tuja'en bevares som åbent,
grønt arealgræsbevoksning - og der må således ikke anlægges f.eks. stationær
legeplads, fodboldbane, campingplads eller lignende.
§24
Ejerne af matr.nr. 3afp, 3afq, 3afr, 3afn, 3afm og 3afo tillægges gående
adgangsret til Geels Skov via havelåge på matr.nr. 3afl.
§25
Ejerne af matr.nr. 3afl tillægges ret til, på fællesareal, i en bredde af max. 5 meter, regnet fra matr.nr. 3afl's yderste punkt (ved karnappen), at opføre terrasse til hovedhuset i en konstruktion der svarer til husets fremtoning, dog således at det tilstræbte præg af åbent landskab ikke ødelægges. Terrassens søjler laves derfor i en maksimal højde på 73 centimeter, regnet fra terrassens kant, og det mellemliggende gitter laves i en maksimal højde på 61 centimeter, regnet fra terrassens kant.
Ejerne af matr.nr. 3afk tillægges ret til, på fællesareal, i en bredde af max. 4 meter regnet fra matr.nr. 3afk's østvendte husgavl samt i en længde på max. 8 meter, at opføre terrasse til huset i en konstruktion der svarer til husets fremtoning.
De til matr.nr. 3afk og 3afl hørende terrasser opført på fællesareal er ikke omfattet af beplantnings- og vedligeholdelsesplan for fællesarealer, da al form for vedligeholdelse af disse påhviler ejerne af de enkelte matrikelnumre.
Hver enkelt ejer tillægges ret til efter ”først til mølle”-princippet at udlægge en varmeslange i foreningens fællesareal i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg. Det påhviler ejeren forudgående at indhente grundejerforeningens godkendelse, samt at dokumentere at alle nødvendige godkendelser er indhentet, og at alle tekniske krav er opfyldt. Ejeren skal til en hver tid holde grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 skadesløs, samt betale og forestå al vedligehold af anlægget og genetablering af fællesarealerne, både ved anlæggelsen og hvis jordvarmeanlægget nedlægges. Ydermere skal vedtægternes § 16, 18 og 29 respekteres og overholdes.
§26
Det store gamle piletræ ved Spejldammen ud for matr.nr. 3afo, må kun
beskæres efter aftale mellem ejeren af matr.nr. 3afo og de øvrige medlemmer
af grundejerforeningen. I tilfælde af uenighed afgøres striden af en af Lyngby-
Taarbæk kommune udpeget opmand fra kommunens park- og forst-afdeling.
Der skal tilstræbes en mindste afstand fra nævnte ejendom og til nærmeste
grene på mindst 1,5 meter.
§27
Påtaleberettiget er Lyngby-Taarbæk kommune, Grundejerforeningen
Egholmsvej 3-5, samt de enkelte ejere af de omhandlede ejendomme.
§28
Husdyr (herunder hunde, katte, høns m.m.) må ikke færdes fritgående på
fællesarealerne.
§29
Af hensyn til forsikringsdækning af rør- og stikledningsinstallationer på
fællesarealerne, skal den enkelte grundejer sikre sig at deres husforsikring
inkluderer udvidet rørskadeforsikring.