Bestyrelsesmøde d. 11. oktober 2012
Til stede: Hans-Henrik, Marianne og Signe
Mødet blev holdt hos Marianne og Sten (5E).
Dagsorden
1. Økonomi
2. Gartner
3. Fjernelse af hæk
4. Spejldammen
5. Pege- og arbejdsdag
6. Eventuelt
1. Økonomi
Økonomi ser ok ud.
Hvad angår kontingentbetaling er Knud nu bagud med 3 rater. Hans Henrik formulerer en mail stilet til Knud, og sender den rundt til bestyrelsen først for eventuelle kommentarer/ændringer.
Hvorvidt vi får vores penge, kan vi desværre ikke vide. Men det er vigtigt, at vi bliver ved med at rykke ham, for kun med rettighed omhu, vil vi ved en eventuel tvangsaktion have mulighed for at indkræve den manglende betaling.
2. Gartner
Bjørn har klippet plænen for sidste gang i år. Der er blandt beboerne i det store hele tilfredshed med hans arbejde, og vi agter at bruge ham igen næste år.
Hvad angår hækklipning har vi i år benyttet os af Juri. Ham var der imidlertid flere indsigelser mod. Så bestyrelsen foreslår, at vi forsøger at finde en anden til at udføre arbejdet til næste år. Det vil blive taget op til Generalforsamlingen.
3. Fjernelse af hæk
Lørdag d. 6. oktober blev den udgåede hæk ved 3A og 5A gravet op. Der var lejet en rendegraver, som Steen styrede med sikker hånd. Tak for det store arbejde! … også selv om det tog livet af et par kabler undervejs :-)
De fleste huse var repræsenteret under arbejdet, og der blev efterfølgende spist pizza indenfor i tørvejr hos Randi og Finn – tak for gæstfriheden i 3A.
4. Spejldammen
Spejldammen har i år været præget af en del vandplanter. Det har bl.a. affødt et besøg fra Lyngby-Taarbæk Kommune for at høre deres vurdering af, hvordan vi skal forholde os. Som udgangspunkt hører søerne under ”fredet” område, og derfor skal vi have tilladelse til at fjerne vandplanter mv.
Finn har efterfølgende stillet kommunen nedenstående 2 spørgsmål og bedt bestyrelsen om at følge op på sagen.
1. Hvornår skal der søges om tilladelse til vedligeholdelse af søen
(fjernelse af vandplanter mv)?
- der skal søges om §3 dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I en dispensation vil der blive stillet vilkår om tidspunkt for grødeskæringen, bortskaffelse af affald mv. Hvis du vil søge dispensation til det, kan jeg sende en ansøgning - se vedlagte skema. Husk fuldmagt fra de andre grundejere.
2. Kan der gives støtte til fjernelse af blade mv.?
- Ja, muligvis, det kommer an på en konkret vurdering, og om der er midler til det ved ansøgningstidspunktet. Du kan skrive en ansøgning til kommunen, hvor projektet beskrives, og projektets formål samt budget for udgifter samt et kort over området. - du kan henvise til projektet jf. ovennævnte oplysningsskema - dog med en tilføjelse vedr. økonomi.
Bestyrelsen mener, at tidspunktet for at gøre noget i år er forpasset.
Samtidig føler ingen ved mødet, at de er blevet klogere efter besøget af kommunen. Og at deres respons/kommunikation er noget vævende.
Der bliver diskuteret frem og tilbage omkring søen, og hvor meget der skal gøres. Der er forskellige syn på, hvor meget der skal gribes ind i søen, og hvordan man definerer en ”ren” sø. Så det bliver besluttet, at tage den diskussion på Generalforsamlingen.
Finn skal have tak for den store indsats han har gjort både i forhold til dialog med kommunen og ude i båden på søen. Samtidig stor tak for al det arbejde han i det hele taget lægger i vores forening!
5. Pege- og arbejdsdag
Der er pege- og arbejdsdag søndag d. 11. november.
Af punkter er foreløbig bålafbrænding og oprydning på grunden.
6. Eventuelt
Næste bestyrelsesmøde afholdes primo januar forud for Generalforsamlingen d. 22. februar 2013.
Signe var referent.