September 2010

Bestyrelsesmøde 28. september 2010
 
Til stede: Hans-Henrik, Anda, Sten og Inge.
Mødet blev holdt hos Hanne og Hans Henrik (5C)
 
Dagsorden
1. Godkende referat
2. Økonomi
3. Vedtægter
4. Næste arbejdsdag 7. november
5. Eventuelt
 
1. Opfølgning på referat
Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt.
Til forsikringsspørgsmålet:  Udvidet stikledningsforsikring skal hver enkelt grundejer selv tegne, hvis man vil. Pris ca. 80 kr pr år.
 
2. Økonomi
Visse grundejere har ikke betalt for 3. kvartal efter at vi har flyttet datoen for indbetaling.  Alle skyldnere rykkes af kasséreren.
 
Kassen stemmer og gartneren er billigere end normalt. Hækklipning er der sparet på indtil nu. Der er brugt 1.750 kroner mod sidste år 5.000 kroner. Efter den ekstra klipning er der tilfredshed med resultatet. Næste gang bør den være klippet korrekt i første forsøg.

3. Vedtægter
Paragraf 28 om forbud mod løsgående husdyr på området blev debatteret.
 
Signe og Anda er ikke indstillet på at holde Knirke inde, men forsøger dog i et vist omfang at holde katten inde om natten. Men det er en aktiv kat i sin natur, også om natten.
 
Vi har haft færre fugle i år og alle ønsker, at vi skal kunne vende tilbage til en normal fuglebestand. Er Knirke årsagen til de markant færre fugle, kan man spørge? Ifølge Anda tager Knirke stort set kun mus bortset fra et par musvitter, så det er næppe Knirke, der er årsagen til dette.
 
Anda fortalte, at Signe og Anda ikke var opmærksomme på den særlige paragraf 28 og ville ikke have anskaffet Knirke, hvis de havde været opmærksomme på paragraffen. Endvidere var der ingen, der faktisk indvendte noget mod den tidligere kat, Mons, fortalte Anda.
 
Bestyrelsen har ikke en anbefaling til eventuel lempelse af vedtægterne på dette punkt men ønsker heller ikke, at der skabes præcedens for fritgående husdyr på området, ved at det nuværende, faktiske brud på vedtægterne blot accepteres. Bestyrelsen gør dog ikke yderligere på dette punkt for nærværende, men lægger spørgsmålet op til generalforsamlingens mulige drøftelse.
 
4. Næste arbejdsdag
Bestyrelsen foreslår at arbejdsdagen flyttes fra søndag 7. november til 14. november for ikke at konflikte med Hubertusjagten. d. 7. november.  Formanden mailer alle om dette.

Punkter til arbejdsdagen
- Blade og smågrene fjernes fra veje og græsplæner
- Afbrænding af grenaffald
- Lågen til skoven slibes så den ikke går på muren
- Æbletræsbeskæring
- Siv beskæres/fjernes
- Kloakrensning
- Beskæring af grene i skoven, der går for langt ind over vores område
 
5. Eventuelt
Intet at føre til referat
 
 
Sten var referent.
 
Grundejerforeningen Egholmsvej 3-5 // webmaster Signe Nørregaard