Bestyrelsesmøde d. 17. marts 2011
Til stede: Hans-Henrik, Anda, Sten og Charlotte
Mødet blev holdt hos Hanne og Hans Henrik (5C).
Dagsorden
1. Godkendelse af referat.
2. Økonomi, herunder Knuds manglende betalinger
3. Gartner
4. Næste arbejdsdag, herunder indkøb
5. Eventuelt
1. Opfølgning på referat
Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt.
Hans Henrik læser vedtægterne igennem for at sikre at alle besluttede ændringer er indført i dokumentet.
2. Økonomi
Banken har udbedt sig vores regnskab. Anda sender en papirkopi af seneste referat og påfører en listning af bestyrelsesmedlemmerne.
Knud har ikke betalt fra 15. dec, dvs han skylder for 15/12 og 15/3, Jørgen og Mette mangler for 15/3, Inge og Torben har indbetalt 400 kr. for lidt efter at beløbet er sat op. Alle skyldnere rykkes af kasséreren efter skæringsdatoen. Anden rykker afsendes af Hans Henrik.
Kassen stemmer.
3. Gartner
Erik er under genoptræning efter en blodprop lørdag d. 5. marts. Erik sidder for øjeblikket i kørestol. Åndsevnerne er ved at vende tilbage. Det sker stille og roligt. Vi kan i følge hans kone Inge ikke forvente at kræfterne fremover vil række til at komme tilbage i en sådan grad, at plæneklipningen kan varetages af Erik.
En mulighed er at finde en ”ny Erik”, men det er næppe muligt. Derfor vil Hans Henrik kontakte Bjørn (Willeco Servicepartner - www.willeco.dk), som klipper hækkene for at få et tilbud på græsklipning af fællesarealerne.
En anden mulighed er at anskaffe en Plæneklipperobot
Hvis vi får en forhåndsgodkendelse til at der kan klippes på græsplæner med blade og en del smågrene og med skråningers ned mod søer, arrangerer Sten den praktiske demo.
Og en sammenstiling af den totale pris med kabler osv målrettet til brug i vores område.
Allerbedst skal dette ske på først-kommende havedag søndag d. 10. april.
På denne baggrund sættes den påtrængte renovering af vores nuværende havetraktor i bero.
Asfaltarbejdet skal planlægges.
Beslutningen fra generalforsamlingen skal føres ud i livet.
Vi besluttede "Vores asfaltveje er i dårlig stand efter vinteren – enighed om, at skaderne skal udbedres
– Finn kontakter kommunen for at høre om de kan og vil gøre det og hvad det vil koste. Vi kan måske også selv reparere hullerne! Vi vil under alle omstændigheder få en ekstraordinær opkrævning."
Derfor gør vi nu således :
Finn kontaktes om aktuel status.
Stig og Charlotte fortalte på generalformalingen om deres erfaringer med selv at reparere mindre asfaltskader. Anbefalingen fra den gang var at indhente priser på større mængder af asfaltmateriale end de mindre og relativt dyre små partier, som Stig og Charlotte havde erfaring med. Det er denne indhentning af priser, der nu skal igangsættes.
Hans Henrik har afholdt samtalen med Erland om lunken i vejen i vores vej ind mod Erland. Aftalt m. Erland at de berørte parter aftaler endeligt ”over hækken”
4. Næste arbejdsdag
Punkter til arbejdsdagen
- Gødskning af Rhododendron. Indkøbes af Charlotte og Stig, især Stig. Spaghnum baller, 2 styk.
- Blade og smågrene fjernes fra veje og græsplæner
- Afbrænding af grenaffald
- Lågen til skoven sættes lidt i stand
- Æbletræsbeskæring
- Siv beskæres/fjernes efter nærmere aftale
- Kloakrensning
- Udgåede grene samt generende grene i skoven, der går for langt ind over vores
område fjernes.
Øl indkøbes af Hans Henrik. Sten bestiller og står for Pizza
Sommerfesten
5. Eventuelt
Bestyrelsen drøftede, hvordan vi sikrer at den korrekte version af vedtægter m.m. ligger på vores hjemmeside i en sikret udgave. På næste bestyrelsesmøde skal dokumenthåndtering, versionsstyring og "Master" og sikker arkivering behandles. Forslag ved Anda.
Carl og Stens samtale vedr. hækkeklipning står ved magt.
Jørgen har talt med Carl om det store bøgetræ i skellet. Carl vil gerne betale 50%, op til 7000 kr for en beskæring af ”dårlige grene”. Jørgen kontakter Tree Care for nærmere rådgivning. Jørgen er interesseret i at Grundejerforeningen giver et bidrag, hvilket der ikke umiddelbart er godkendelse for. Se generalforsamlingsreferat fra 2010.
Sten var referent.